Mød Hornbæk Skole
I forbindelse med skoleindskrivningen til 0. klasse i 2027, slår vi dørene op torsdag d. 24. september 2026 kl. 16.30 til 17.30.
Skal dit barn begynde i skole i 2027, så kom og mød din folkeskole, så vi kan lære hinanden bedre at kende.
Oplev skolen og mød skoleledelsen og vores fantastiske pædagogiske personale, der vil gøre dig klogere på førskolen, SFO og undervisningen i indskolingen.
Vi glæder os til at møde jer – og hjælper jer gerne på dagen med skoleindskrivningen.
Hvem kan deltage?
Mødet er for forældre til kommende skolestartere.
Program
Skolens ledelse, lærere, skolepædagoger og børnehaveklasseledere giver denne aften et indblik i livet på Hornbæk Skole. Vi kommer ind på:
- Hvorfor er Hornbæk Skole et godt valg for dit barn?
- Hvordan er skolelivet på Hornbæk Skole i førskole, børnehaveklasse og derefter?
- Hvordan arbejdes der fritidspædagogisk i skolens SFO?
- Hvordan kan du hjælpe dit barn til at blive klar til førskolen?
Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Praktiske oplysninger
Vi mødes kl. 16.30 i indskolingen. Benyt indgang 5 eller 7.
Kræver ikke tilmelding.