Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 8. februar 2024.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

Arbejde videre med procesplanen, der skal øge elevernes deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber

Målet er at forbedre elevernes deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaberne. Der arbejdes med en procesplan for deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber og implementering af tiltag. Skolen ønsker at opnå en øget inddragelse og medbestemmelse af eleverne i undervisningen.

Følge procesplanen for indsatser omkring dansk - læsning

Målet er at styrke elevernes læsefærdigheder, læsekompetencer, gode læsevaner og læsemotivationen. Indsatserne kommer til udtryk i forbedring af testresultaterne for læsning.