Lektier
Formålet med lektier er at understøtte elevernes lærings- og dannelsesprocesser. Lektier er opgaver eleverne, som udgangspunkt, arbejder med efter skoletid.
Lektier skal give mulighed for at skabe fordybelse, understøtte glæden ved at lære, samt styrke hjemmets dialog med børnene som en del af en god lærings- og dannelsesproces. Lektier skal bidrage til at elever lærer at arbejde hjemme under andre forhold. Lektierne skal skabe gode muligheder for at styrke elevernes læring og forberede dem på ungdomsuddannelsen efter folkeskolen.
Princippet beskrives som følger:
- Eleven skal regelmæssigt have hjemmearbejde svarende til forudsætninger og klassetrin.
- Lektier gives regelmæssigt i dansk og matematik. Der kan også gives lektier i andre fag.
- Lektier er opgaver, som eleverne som udgangspunkt skal løse efter skoletid.
- Koordination af lektier i klassen tilstræbes for at undgå store arbejdsbyrder på enkelte dage.
- Information om lektier kommunikeres tydeligt mellem skole og hjem, fx via Min Uddannelse.