Læringsvejledning
På Hornbæk Skole vægter vi elevernes faglige- og sociale trivsel, samt gode læringsfællesskaber med henblik på at sikre gode deltagelsesmuligheder for alle elever.
Formål
Læringsvejlederen har fokus på læring, trivsel og didaktisk tænkning. I samarbejde med teamet omkring en klasse - eller den enkelte underviser - igangsættes og undersøges pædagogiske udviklingsopgaver og forandringsprocesser. Målet er, at underviseren/teamet føler sig hjulket i de udfordringer, de møder.
Organisering
Organiseringen af ressourcerne til læringsvejledning koordineres i et samarbejde af et team af vejledere. Vejledningen finder primært sted med udgangspunkt i klassekontekst, men også i andre sammenhænge, afhængig af behovet.
Indsatsmuligheder
Læringsvejledningen understøtter elevernes trivsel og læring og kan foregå på flere niveauer:
- klasseniveau:
Læringsvejlederen samarbejder med lærerne om at skabe gode rammer for undervisningen. Dette kan ske gennem observationer af elevernes læring og trivsel, samt ved at iværksætte udviklingsfremmende initiativer.
- Elevniveau:
For at sikre den enkelte elevs faglige og sociale udvikling kan læringsvejlederen deltage i målsamtaler og hjælpe med at afdække, hvordan eleven lærer bedst. Dette sker i tæt samarbejde med klassens lærere.
- Samarbejde med lærere:
Læringsvejlederen og klassens lærere arbejder tæt sammen. Læringsvejlederen tilbyder sparring omkring tiltag, der fremmer elevernes læring og trivsel.
Skole-Hjem samarbejde
Det er fortsat kontaktlæreren, der har den primære kontakt med forældrene.
Læringsvejlederen vil løbende sparre med de primære lærere i klassen, og sammen vil de drøfte indsatsen. De primære lærere informerer forældrene, når det vurderes relevant.
Læringsvejlederen kan også deltage i møder med forældre og eksterne samarbejdspartnere.