Stil op til skolebestyrelsen

I foråret 2026 er der skolebestyrelsesvalg på alle folkeskoler i Randers Kommune. Her har du mulighed for at stille op og være med til at sætte retningen for dit barns skole.

I skolebestyrelsen arbejder vi med skolens principper og samarbejdet mellem skole og hjem. Har du lyst til at få indflydelse på skolens retning sammen med andre engagerede forældre, er skolebestyrelsen en oplagt mulighed.

Følg med på Aula

Alle skoler følger en fælles tidsplan for valget, og hver skole informerer løbende om, hvad der sker hvornår. Det gælder blandt andet:

  • valgmøde

  • opstilling af kandidater

  • vigtige frister

Du får alle praktiske oplysninger direkte på Aula. Det er også her, skolen inviterer til valgmøde og deler øvrig information om valget.

Skolebestyrelsesvalget afholdes hvert fjerde år og er en god mulighed for at få indsigt i skolens arbejde, engagere sig i skolens udvikling og være med til at styrke børnenes skolegang gennem dialog og samarbejde.