Juniorklub

Juniorklubben er et fritidstilbud til børn fra 4.-7. klasse.

Pr. 1/1 2018 er taksten 505,- pr. måned. Juli er betalingsfri. Der ydes ikke søskendetilskud. Ligeledes ydes der ikke økonomisk friplads til juniorklubber i skoleregi.

Kontor: 89 15 46 49
Mobil: 24 65 44 36
Klub: 23 20 88 40

Det pædagogiske arbejde

Den anerkendende pædagogik er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i skole, SFO og juniorklub.

Som i SFO'en arbejdes der med at styrke relationer mellem barn og barn, og barn og voksen ud fra en anerkendende vinkel. I juniorklubben er der rig mulighed for gode oplevelser i fællesskab med andre børn og engagerede medarbejdere. I valget og tilrettelæggelsen af aktiviteter lægges der vægt på muligheden for at styrke eller skabe relationer. Der lægges vægt på frie rammer med mulighed for børnenes selv- og medbestemmelse i valg af leg og aktiviteter.

Juniorklubben er et aktivt fritidstilbud, hvor der udover planlagte aktiviteter, konkurrencer, turneringer og ture også er mulighed for at hygge sig med vennerne, pool, brætspil, playstation, kreative værksteder og meget mere.

At børnene har medindflydelse (og ansvar) for klubbens aktiviteter er vigtigt. Vi er derfor løbende i dialog med børnene, for at få deres gode forslag vores månedsplan. Disse forslag danner grundlag for planlægningen den kommende måned.